Fysisk vold

Fysisk vold kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Det kan være at blive slået, sparket, skubbet, revet i håret, bidt eller slået med en genstand. Det kan også være at blive fastholdt, holdt fast mod sin vilje eller taget om halsen. At blive spærret inde eller fysisk forhindret i at forlade et rum, en bolig eller en situation er også en måde at bruge fysisk magt på.

Fysisk vold handler ikke kun om det, der sker direkte mod kroppen. Det kan også handle om at begrænse kroppens helt grundlæggende behov og bevægelsesfrihed. Det kan eksempelvis være at blive forhindret i at spise eller drikke, blive nægtet adgang til toilettet eller blive tvunget til at blive et bestemt sted. Når en anden person bruger fysisk magt til at bestemme over, hvad man må gøre med sin egen krop, er det en overskridelse af den fysiske frihed.

Nogle former for fysisk vold efterlader tydelige mærker, mens andre ikke gør. Man kan have været udsat for fysisk vold uden blå mærker, sår eller andre synlige tegn. Det kan eksempelvis være tilfældet ved fastholdelse, skub, kvælertag eller fysisk indespærring.

Fysisk vold kan stå alene, men forekommer ofte sammen med andre former for vold. Den kan eksempelvis være ledsaget af trusler, psykisk vold, økonomisk kontrol eller seksualiseret vold. Frygten for, at den fysiske vold skal gentage sig, kan samtidig betyde, at den udsatte begynder at ændre sin adfærd for at undgå partnerens reaktioner.

Fysisk vold kan også bruges indirekte til at skabe frygt. Det kan eksempelvis være, når en partner slår i vægge, kaster med genstande eller ødelægger ting i nærheden af den udsatte. Selvom handlingen ikke rammer kroppen, kan den være en del af et mønster, hvor fysisk magt og truslen om vold bruges til at skræmme eller kontrollere.

Fysisk vold kan derfor se meget forskellig ud. Fælles er, at den fysiske magt eller begrænsning af kroppens frihed bliver brugt til at overskride den andens grænser og fratage hende muligheden for frit at bestemme over sin egen krop og bevægelse.