“Jeg fik lov at smage på friheden, og så gik jeg tilbage”

Laura var kun 19 år, da hun mødte sin ekskæreste – en charmerende og handlekraftig “verdensmand”, som senere også skulle blive far til hendes børn. Forholdet føltes i starten frit og spændende, men allerede tidligt viste han også en anden side. En anden side, der var styret af jalousi og behovet for kontrol. 

Kontrol og isolation

Små tegn udviklede sig hurtigt til et mønster af overvågning og mistænkeliggørelse af Laura. Hun blev gradvist isoleret mere og mere fra veninder, mens hun lærte at tilpasse sig hans humørsvingninger:

“Jeg lærte hurtigt at kode hans adfærd, og jeg begyndte at agere efter det.”

Denne tilpasning og isolation fra andre blev en form for indre censur, hvor hun lagde bånd på sig selv for at undgå konflikter. 

Forsøg på at gå

Flere gange forsøgte Laura at forlade ham, blandt andet med planer om at tage på krisecenter. Men han var ofte et skridt foran – eller også blev hun trukket tilbage af håbet om, at forholdet kunne blive godt igen. Selv da hun opdagede utroskab, vendte hun tilbage, drevet af ønsket om at holde familien samlet. 

Eskalering af volden

Over tid gik volden fra psykisk til fysisk. Laura oplevede både kvælertag og politiets indblanding, men længtes stadig efter de øjeblikke, hvor han viste den side, hun først var blevet forelsket i. Hun husker at have tænkt:

“Hvis jeg bare opfører mig ordentligt, så kan han stadig være mit livs kærlighed.” 

Det endelige brud

Efter mange års frem og tilbage lykkedes det Laura at forlade ham. Med støtte fra terapi, veninder og ny viden om vold tog hun sine børn med og brød ud. I dag ser hun tilbage på et forhold, hvor hun aldrig kunne være sig selv, men hvor hun gradvist fandt styrken til at stå fast og lytte til sine egne grænser.