Talk online
Stalking og de uønskede henvendelser
Stalking kan være meget direkte og opsøgende såvel som subtil og skjult. Den uønskede henvendelse fra udøvers side kan virke harmløs, når man betragter dem enkeltvis. Det er den konstante gentagelse, altså mønsteret, som kan give en stor grad af frygt og utryghed hos den, der udsættes for det.
I denne TALK online vil Clara Rathnov, kriminolog og videnskonsulent, gøre os klogere på, hvad der definerer stalking, hvordan det kan se ud, og hun kommer med eksempler på forskellige stalkingformer.
Herudover kommer Clara ind på, hvad der sker med en, når man udsættes for stalking og nogle af de mange konsekvenser, der er forbundet med det. Til sidst giver hun nogle konkrete bud på, hvordan man bedst kan skærme sig.
Du deltager som altid anonymt uden lyd og billede, men du kan bidrage med dine refleksioner og kommentarer i chatten.
Det praktiske
- Online talks sker ca. 8 gange årlig.
- Deltagelse kræver ingen bruger på LULU, og du deltager anonymt uden billede og selvvalgt navn.
- Du deltager fra gang til gang – der er intet forpligtende i at deltage.
- Du kan stille spørgsmål anonymt i chatten, som de frivillige efterfølgende inddrager med foredragsholderen.
Torsdag den 5. marts kl. 16:00-17:00
TilmeldVIL DU VIDE MERE?
Så skriv til kontakt@lulu.dk, så vi kan fortælle mere om vores talks og om, hvordan du bliver en del af det.