Fight, flight, freeze, fawn

Når kroppen oplever en situation som truende, aktiveres dens automatiske overlevelsessystem. Det sker hurtigt og uden, at man selv når at beslutte, hvordan man vil reagere. Man vælger altså ikke bevidst at kæmpe, flygte, fryse eller tilpasse sig. Kroppen reagerer ud fra det, den i situationen oplever som den bedste mulighed for at skabe sikkerhed.

• Kæmp (fight): kan komme til udtryk som fysisk modstand, vrede, råben eller protest. Kroppen mobiliserer energi for at beskytte sig selv og forsøge at få kontrollen over situationen tilbage. Hvis en partner bliver voldelig, kan det eksempelvis være, at man skubber, råber eller forsøger at holde partneren væk.
• Flygt (flight): handler om at skabe afstand til det, der opleves farligt. Det kan være at forlade rummet, løbe væk eller søge hjælp. Det kan også være en mere indre form for flugt, hvor man forsøger at lukke af, tænke på noget andet eller på anden måde fjerne sig mentalt fra det, der sker.
• Frys (freeze): kan opstå, når kroppen oplever, at hverken kamp eller flugt er muligt. Man kan blive helt stille eller føle sig ude af stand til at bevæge sig, tale eller handle. Tankerne kan blive uklare, og det kan føles, som om kroppen ikke reagerer, selvom man indeni ønsker at komme væk. Frys er en automatisk overlevelsesreaktion og ikke et udtryk for, at man accepterer det, der sker.
• Fawn: handler om at forsøge at skabe sikkerhed ved at tilpasse sig den person, der udgør en trussel. Det kan være at forsøge at gøre partneren glad, berolige vedkommende, undgå at sige imod eller sige ja til noget, man egentlig ikke ønsker. Ved at tilpasse sig forsøger kroppen at mindske risikoen for konflikt eller yderligere vold.

Hos mennesker, der gennem længere tid har levet med vold, kan nervesystemet blive vant til at være på vagt. Reaktionerne kan derfor også opstå, når faren ikke længere er lige så tydelig eller til stede. Man kan eksempelvis blive urolig ved bestemte lyde, stemninger eller måder at tale på, fordi kroppen har lært at forbinde dem med fare.

Reaktionerne kan også skifte fra situation til situation. Man kan kæmpe i én situation, fryse i en anden og forsøge at tilpasse sig i en tredje. Det afhænger blandt andet af, hvordan kroppen vurderer mulighederne for at skabe sikkerhed i det enkelte øjeblik.

Kæmp, flygt, frys og fawn er således forskellige former for automatiske overlevelsesreaktioner. De fortæller ikke noget om, hvor stærk eller svag man er, eller om man har ønsket eller accepteret det, der skete. De er kroppens forsøg på at håndtere en situation, der opleves som farlig.