Fremtid
Når man har levet med vold, kan fremtiden føles ukendt, uoverskuelig eller helt umulig at forestille sig. Mange har brugt så mange kræfter på at klare dagen i dag, at der ikke har været plads til at tænke på i morgen. Derfor kan ordet fremtid vække både håb, usikkerhed og frygt på samme tid.
At leve med partnervold betyder ofte, at fokus bliver rettet mod at komme igennem dagen. Mange lærer at være opmærksomme på partnerens humør, undgå konflikter og hele tiden forsøge at skabe ro. Når hverdagen handler om at overleve, kan tanker om fremtiden langsomt forsvinde.
Nogle har fået at vide, at de ikke kan klare sig alene, at ingen andre vil have dem, eller at livet uden partneren vil blive værre. Med tiden kan de ord sætte sig som en tvivl på egne muligheder og gøre det svært at tro på, at et andet liv er muligt.
For mange begynder fremtiden først at tage form, når volden ikke længere fylder alt. Det sker sjældent fra den ene dag til den anden. Fremtiden kan begynde i de små øjeblikke, når der igen bliver plads til at mærke ro, tage egne beslutninger eller opdage, at der findes ønsker og drømme, som stadig lever.
For nogle handler fremtiden om at skabe et trygt hjem. For andre handler den om at få kroppen til at falde til ro, genfinde glæden, uddanne sig, vende tilbage til arbejdslivet eller opleve, at børnene trives. Der findes ikke én rigtig vej videre. Hver fremtid ser forskellig ud.
Efter vold kan det tage tid at genopbygge tilliden til sig selv og til livet. Det betyder ikke, at fremtiden er væk. Den behøver heller ikke være planlagt i detaljer. Den kan begynde med ét skridt ad gangen, i det tempo der føles muligt.
En fremtid uden vold handler ikke om at glemme det, der er sket. Den handler om langsomt at opdage, at volden ikke behøver at bestemme resten af livet.
