Krisecenter

Et krisecenter i Danmark er et sikkert og beskyttet sted, hvor personer, der er udsat for vold i nære relationer, kan søge hjælp og støtte. Krisecentre er typisk rettet mod kvinder og deres eventuelle børn, men der findes også tilbud til mænd, LGBTQ+-personer eller børn under 18 år, der oplever vold.

Krisecentrene tilbyder et midlertidigt og sikkert ophold for personer, der flygter fra vold, så de kan komme væk fra volden. Nogle krisecentre har hemmelig adresse, hvor andre ikke har.

De ansatte på krisecentrene er ofte socialrådgivere, psykologer, pædagoger eller andre fagfolk, som yder praktisk, juridisk og psykosocial støtte.

Et krisecenter er for personer, der oplever vold og som står i en akut og farlig fysisk og mental situation, hvor de er udsat for vold. Det gælder alle former for vold som f.eks. psykisk, seksualiseret, fysisk og økonomisk vold.

På et krisecenter er det muligt at få rådgivning om rettigheder, boligmuligheder, økonomi samt hjælp til at komme tilbage til egen eller anden bolig.

Er der børn med på krisecenter, er det også muligt at få støtte og hjælp, herunder adgang til psykologer eller pædagoger, der kan hjælpe børnene med at bearbejde deres oplevelser.

Et ophold på et krisecenter kan variere fra person til person og afhænger af den vold, de er udsat for, deres sikkerhed, netværk og muligheder for at etablere et liv væk fra udøver.

Forlad siden