Poke the bear
‘Poke the bear’ er et engelsk udtryk, der betyder at “prikke til bjørnen”– altså at provokere nogen for at fremkalde en reaktion. I relationer præget af vold eller kontrol bruges begrebet til at beskrive en situation, hvor en partner gentagne gange provokerer, overskrider grænser eller skaber konflikter, hvorefter den udsattes reaktion bruges som begrundelse for mere vrede, kontrol eller vold.
I nogle voldelige relationer kan der opstå et mønster, hvor udøveren skaber eller optrapper konflikter ved at sige eller gøre ting, som skaber frustration, usikkerhed eller følelsesmæssig uro hos den udsatte. Når den udsatte til sidst reagerer på presset, kan reaktionen blive fremstillet som selve problemet.
Provokationerne kan være små og svære at forklare for andre. Det kan for eksempel være gentagne stikpiller, sarkastiske kommentarer, nedgørende bemærkninger, bevidst at ignorere grænser eller at tage bestemte emner op, som udøveren ved skaber konflikt.
Den udsatte kan opleve, at der bliver skabt en situation, hvor det føles umuligt at gøre det rigtige. Hvis man ikke reagerer, kan man føle sig overset eller krænket. Hvis man reagerer, kan reaktionen blive brugt imod en.
Et eksempel kan være, at udøveren gentagne gange overskrider en grænse eller kommer med sårende kommentarer. Når den udsatte til sidst bliver vred, ked af det eller hæver stemmen, kan udøveren fokusere på reaktionen frem for den adfærd, der førte til den. På den måde kan ansvaret blive vendt om, så den udsatte kommer til at fremstå som den urimelige eller aggressive.
Poke the bear kan derfor hænge sammen med andre former for psykisk vold som gaslighting, intimidering og skyldvending. Den udsatte kan begynde at tvivle på sine egne reaktioner og tænke: “Er det mig, der overreagerer?” eller “Er det mig, der skaber konflikterne?”
Når man over længere tid lever i et sådant mønster, kan det føre til stress og udmattelse. Mange beskriver, at de hele tiden forsøger at forudse partnerens reaktioner og tilpasser deres egen adfærd for at undgå konflikter.
Formålet med denne dynamik kan være at fastholde magt og kontrol. Når den udsattes reaktioner bliver gjort til problemet, flyttes fokus væk fra den adfærd, der skabte situationen, og ansvaret for konflikten placeres fejlagtigt hos den udsatte.
At reagere på gentagne overskridelser, provokationer eller pres betyder ikke, at den udsatte er årsagen til volden. Ansvaret for voldelig eller kontrollerende adfærd ligger altid hos den, der udøver den.
