Sextortion

Sextortion kan begynde med, at en person frivilligt har sendt et intimt billede eller en video. Det kan eksempelvis være til en partner eller en person, man stoler på. Problemet opstår, når modtageren efterfølgende bruger materialet til at true eller presse personen.

I et voldeligt forhold kan en partner eksempelvis sige: “Hvis du går fra mig, deler jeg billederne.” Truslen kan bruges til at få den udsatte til at blive i forholdet, have sex, sende flere billeder, give adgang til telefon eller sociale medier eller gøre andre ting, som personen ikke ønsker.

Sextortion kan også fortsætte efter et brud. En tidligere partner kan bruge intime billeder eller videoer som en måde at fastholde kontakt, skabe frygt eller forhindre den anden i at komme videre. Truslen behøver ikke nødvendigvis at blive ført ud i livet for at have en effekt. Selve frygten for, hvad der kan ske, kan være nok til at holde en person fast.

Det kan være særligt belastende, fordi den udsatte ofte kan føle skyld eller skam over at have sendt billederne i første omgang. Nogle kan tænke: “Det var jo mig, der sendte dem.” Men det at have sendt et intimt billede frivilligt er ikke et samtykke til, at det senere må bruges til at true, kontrollere eller afpresse.

Sextortion kan derfor være en del af et større mønster af vold og kontrol. Det handler ikke kun om selve billedet eller videoen, men om hvordan materialet bliver brugt til at skabe frygt, begrænse frihed eller få magt over et andet menneske.

Hvis sextortion foregår i forbindelse med et voldeligt forhold, kan det være vigtigt at tænke på sikkerhed, før man konfronterer personen eller truer med at afsløre det. At gemme beskeder, trusler og andet materiale kan være vigtigt, hvis man senere får brug for hjælp eller ønsker at dokumentere det, der er sket.