Skyld
Skyld er følelsen af, at man selv har gjort noget forkert eller bærer ansvaret for noget, der er sket. Når man har levet med vold, kan skyldfølelsen blive stærk, fordi man igen og igen kan være blevet fortalt, at volden skyldes ens egen adfærd, valg eller måde at være på.
I et voldeligt forhold kan skyld komme til at fylde meget. En partner kan eksempelvis sige: “Hvis du bare havde gjort, som jeg sagde, var det ikke sket” eller “Du provokerede mig”. Når man hører den slags igen og igen, kan det blive svært ikke selv at begynde at tro på det.
Man kan også komme til at bebrejde sig selv for ikke at have sagt fra tidligere, for at være blevet i forholdet eller for at være gået tilbage. Måske tænker man: “Hvorfor gik jeg ikke bare?” eller “Hvorfor lod jeg det ske?”. Men det er vigtigt at huske, at det er den, der udøver volden, der har ansvaret for volden.
Skyld kan også opstå efter et brud. Man kan føle skyld over at have forladt partneren, over at børnene skal undvære den anden forælder, eller over de konsekvenser, et brud kan få for familien. Hvis den tidligere partner samtidig bruger skyld og dårlig samvittighed til at få én til at vende tilbage, kan det være svært at holde fast i sin beslutning.
I nogle voldelige forhold bliver skyld bevidst brugt som et middel til kontrol. Partneren kan få den udsatte til at føle ansvar for partnerens følelser, vrede eller trivsel. Man kan derfor begynde at bruge meget energi på at undgå at gøre noget, der kan udløse vrede eller konflikt.
Skyld og ansvar er dog ikke det samme. Man kan godt have sagt eller gjort noget, man ikke er stolt af, uden at det gør én ansvarlig for at blive udsat for vold. Et menneske kan have fejl, reagere uhensigtsmæssigt eller begå fejl – ingen af delene gør vold acceptabelt.
Når man begynder at få afstand til volden, kan det derfor være vigtigt at undersøge: Hvad er mit ansvar, og hvad er ikke mit ansvar? Det kan tage tid at skelne mellem de to, især hvis man gennem lang tid har fået at vide, at det hele er ens egen skyld.
