Afmagt
Afmagt kan være en følelse, der fylder, når man gennem længere tid har oplevet, at ens egne muligheder for at påvirke det, der sker, bliver mindre og mindre. I et voldeligt parforhold kan afmagt opstå, når man igen og igen forsøger at sige fra, skabe ro, ændre noget eller beskytte sig selv, uden at det ændrer på volden eller kontrollen fra ens partner.
Hvad er afmagt?
Afmagt kan føles som at være fanget i en situation, man ikke selv kan få til at ændre sig. Måske er der blevet prøvet mange forskellige måder at håndtere relationen på, at tale om det, undgå konflikter, tilpasse sig, sige fra eller gøre det rigtige. Når det alligevel ikke fører til en varig forandring, kan følelsen af håbløshed og magtesløshed vokse.
For nogle kan afmagten vise sig som passivitet eller handlingslammelse. Det kan blive svært at vide, hvad man selv ønsker, eller overhovedet forestille sig, at ens egne valg kan gøre en forskel. Man kan også begynde at tvivle på sig selv og tænke, at man burde have gjort mere, sagt fra tidligere eller være gået.
Afmagt handler dog ikke om manglende vilje eller styrke. Når ens grænser, frihed og muligheder gennem længere tid bliver begrænset af et andet menneske, kan det påvirke oplevelsen af selv at have indflydelse på sit liv.
Afmagten kan også være til stede efter forholdet er slut. Selvom volden ikke længere finder sted, kan følelsen af at være uden indflydelse hænge ved. Det kan tage tid igen at mærke, at egne valg har betydning, og at livet faktisk kan bevæge sig i en retning, man selv ønsker.
