"Jeg kunne ikke længere bære det alene”

–  om at forlade den, man føler omsorg for (2:2)

Sarah begynder at fortælle andre om det, der sker derhjemme. Det bliver et slags “point of no return” og begyndelsen på en proces, der trods stor opbakning tager tid. For det er ikke let at forlade en partner, man samtidig føler omsorg for. Selvom Sarahs nærmeste slår ring om hende, bliver det også tydeligt, at beslutningen er hendes egen. Myndighedernes bekymring for børnene og samtalerne med en socialrådgiver bliver afgørende for Sarahs vej væk fra sin eks og videre til et krisecenter.

Dette er den anden af to episoder om Sarah. Vi taler om betydningen af at blive mødt, når man selv er i tvivl, og om den omsorg for partneren, der stadig kan være der, når man beslutter at gå. Sarah fortæller også om tiden på krisecenteret og om livet efter. For som hun siger: “Man ender ikke på et krisecenter – man starter på et krisecenter.”