Talk online

Tilknytningsmønstre

Hvad er et tilknytningsmønster, og hvorfor kan det være vigtigt at forholde sig til det, når man har været i et voldeligt parforhold? Tilknytningsmønstre kan gøre os klogere på, hvorfor og hvordan vi ubevidst reagerer på fx nærhed, tillid og konflikter. I denne online Talk vil Celia hjælpe os til at forstå vores tilknytningsmønstre, hvordan det opstår, og hvordan det kan udspille sig i et parforhold.

Vores opvækst, men også andre nære relationer gennem livet, er med til at skabe vores tilknytningsmønstre. Vi er ofte ikke bevidste om det eller om måden, det kan påvirke vores opfattelse af os selv i relation til andre, især andre vigtige relationer. Vi ved ofte heller ikke, hvordan vi kan ændre på det, hvis tilknytningsmønstret ikke gavner os. Derfor kan det være hjælpsomt at forstå, hvad tilknytningsmønstre er, hvordan det kan spille sig ud i vores liv og ikke mindst, hvordan vi kan handle på det.

Det er lige præcis det Celia Kaznelson vil hjælpe os med i denne online. Celia er psykoterapeut, MPF og har mange års erfaring i at arbejde med menneskers tilknytningsmønstre både individuelt og med par. Udover at være terapeut og parterapeut, er hun også underviser, afholder onlineforløb om tilknytning og er supervisor for andre terapeuter. Læs mere om Celia her: https://www.celiakaznelson.dk/

Du deltager som altid anonymt uden lyd og billede, men du kan byde ind i fællesskabet med dine refleksioner og kommentarer i chatten.

Det praktiske

  • Online TALK sker ca. otte gange årligt.
  • Deltagelse kræver ingen bruger på LULU, og du deltager anonymt uden billede, lyd og med selvvalgt navn.
  • Du deltager fra gang til gang – der er intet forpligtende i at deltage.
  • Du kan stille spørgsmål anonymt i chatten, som de frivillige eller koordinator efterfølgende inddrager med oplægsholderen.

Onsdag den 9. september kl. 16:00-17:00

Tilmeld

VIL DU VIDE MERE?

Så skriv til kontakt@lulu.dk, så vi kan fortælle mere om vores talks og om, hvordan du bliver en del af det.

Secret Link
Forlad siden