Coercive control
Coercive control kaldes på dansk blandt andet tvangskontrol, tvangsmæssig kontrol eller kontrolvold. Det er en form for psykisk vold, hvor en partner systematisk forsøger at opnå og fastholde magt og kontrol over den anden. Det sker gennem handlinger, der gradvist begrænser den udsattes frihed, tryghed og mulighed for selv at træffe valg.
Coercive control handler ikke nødvendigvis om enkelte voldsomme episoder, men om et mønster, der udvikler sig over tid. Det kan være gennem overvågning, isolation, trusler, manipulation, nedgørelse eller kontrol med økonomi, sociale relationer og hverdagsliv.
Kontrollen kan være svær at få øje på, fordi den ofte udvikler sig gradvist. Det, der i begyndelsen kan opleves som omsorg, jalousi eller et stærkt ønske om nærhed, kan efterhånden blive til krav om at vide, hvor man er, hvem man ser, hvad man gør, hvordan man klæder sig, og hvem man har kontakt med. Langsomt kan den udsatte begynde at tilpasse sig for at undgå konflikter, vrede eller andre reaktioner.
Isolation kan være en del af kontrollen. Partneren kan kritisere familie og venner, skabe konflikter eller få den udsatte til at føle skyld over at bruge tid sammen med andre. Over tid kan netværket blive mindre, og den udsatte kan komme til at stå mere alene.
Overvågning kan også fylde. Det kan være krav om hele tiden at fortælle, hvor man er, hvem man er sammen med, eller hvornår man kommer hjem. Det kan også være adgang til telefon, beskeder, sociale medier, lokation eller økonomi. Når kontrollen bliver en del af hverdagen, kan den efterhånden blive så indarbejdet, at man begynder at overvåge sig selv og tænke nøje over sine ord og handlinger.
Nedgørelse og ydmygelse kan bruges til at svække tilliden til sig selv. Det kan være gentagen kritik, latterliggørelse eller at blive kaldt dum, besværlig eller overfølsom. Over tid kan det skabe tvivl om egne følelser, oplevelser og vurderinger.
Trusler og manipulation kan være direkte, men de kan også være mere indirekte. Det kan eksempelvis handle om trusler om at forlade den anden, tage børnene, skade sig selv, sprede private oplysninger eller gøre livet svært, hvis den udsatte siger fra. Frygten for konsekvenserne kan være nok til, at den udsatte ændrer sin adfærd.
Økonomisk kontrol kan være en anden del af mønstret. Partneren kan styre pengene, kræve regnskab for køb, begrænse adgangen til egne eller fælles midler eller forhindre den udsatte i at arbejde eller uddanne sig. Det kan skabe en økonomisk afhængighed, som yderligere begrænser handlefriheden.
Et særligt forvirrende element kan være, at den kontrollerende adfærd veksler med perioder, hvor partneren er kærlig, omsorgsfuld og undskyldende. De gode perioder kan give håb om, at tingene bliver anderledes, og gøre det svært at se det samlede mønster.
Coercive control handler grundlæggende om at begrænse et andet menneskes frihed og selvbestemmelse. Den udsatte kan gradvist komme til at ændre sine valg, behov og grænser for at undgå partnerens reaktioner. Mange beskriver det som at gå på æggeskaller. Ikke nødvendigvis fordi der hele tiden sker noget voldsomt, men fordi man hele tiden forsøger at forudse, hvad der kan udløse vrede, kritik eller straf.
På den måde kan coercive control langsomt fylde mere og mere i et menneskes liv og gøre det vanskeligt at mærke, hvad man selv ønsker, tænker og har brug for.