Fysisk vold

Når der tales om fysisk vold i parforhold, refererer det til enhver form for fysisk aggression eller handling, der forårsager skade eller smerte over for den udsatte. Dette kan omfatte alt fra slag, spark, kast med genstande, kvælning, tilbageholdelse og enhver anden handling, der resulterer i fysisk skade eller lidelse.

 

Det er vigtigt at fremhæve, at fysisk vold i parforhold ikke kun omfatter den vold, der er synlig eller resulterer i synlige skader. Fysisk vold omfatter også f.eks. trusler om vold (uden at det nødvendigvis håndhæves) og generel begrænsning af den udsattes frihed og bevægelighed. Det er derfor også fysisk vold, hvis man indespærres i eget hjem, nægtes adgang til lægebesøg eller ikke må spise eller sove ved behov.

Hvis du har været udsat for seksuelt overgreb, kan du tage kontakt til dit lokale Center for seksuelle overgreb. Se oversigten over centre her: https://www.voldtaegt.dk · Har du været udsat for vold, kan du ringe til Lev Uden Volds døgnåbne hotline på 1888. De sidder klar til at rådgive og støtte dig i din akutte situation.

Er du i livsfare skal du altid ringe til 112.

Forlad siden