Isolation
Isolation betyder, at man bliver afskåret fra sit netværk og omverden. Det kan komme til udtryk ved at den voldelige partner kan begrænse ens kontakt til familie og venner, men man kan også selv begynde at trække sig tilbage, fordi det føles for svært eller utrygt at være social. Det kan resultere i at man kan ende med at stå meget alene, miste sit netværk og blive mere afhængig af den voldelige partner.
Isolation er noget mange oplever, når de lever i et voldeligt parforhold. Den kan ske på to måder, enten fordi partneren aktivt skubber én væk fra andre, eller fordi man selv begynder at trække sig for at beskytte sig selv.
Når den voldelige partner isolerer én:
- Partneren kan bestemme, hvem man må se, hvornår man må gå ud, eller om man må bruge sin telefon.
- De kan skabe drama eller vrede, hver gang man gerne vil være sammen med venner eller familie. Det kan gøre, at man til sidst helt lader være.
- Små kontrolhandlinger, som at tjekke beskeder eller insistere på at følge med alle steder, kan med tiden få én til at føle, at det slet ikke er muligt at have sit eget liv.
Når man selv isolerer sig:
- Det kan være for hårdt at skulle forklare, hvorfor man bliver i forholdet, eller hvorfor man ikke “bare går”.
- Nogle trækker sig, fordi de skammer sig over situationen eller frygter andres spørgsmål og reaktioner.
- Det kan også handle om at undgå problemer derhjemme, man ved måske, at partneren bliver jaloux, vred eller straffende, hvis man har været ude.
- På den måde føles isolation som et valg, men det er ofte et resultat af voldens pres og mønstre.
Når man bliver mere og mere isoleret, mister man den støtte og spejling, som familie, venner og netværk kan give. Det gør det sværere at mærke, hvad der er normalt, og sværere at række ud efter hjælp. Isolation kan derfor være med til at man bliver stærkere bundet til den voldelige partner.
