Retraumatisering
Retraumatisering betyder, at tidligere traumatiske oplevelser bliver aktiveret igen, så kroppen og sindet reagerer, som om den tidligere fare stadig er til stede. Det kan ske, når en person oplever noget, der minder om det, der tidligere er sket, for eksempel bestemte situationer, ord, lyde, følelser eller relationer. Retraumatisering er ikke et tegn på svaghed, men en naturlig reaktion på tidligere belastende oplevelser.
Når et menneske har været udsat for vold eller andre traumatiske oplevelser, kan hjernen og kroppen gemme erfaringerne som en form for beskyttelse. Kroppen forsøger at genkende tegn på fare for at kunne beskytte sig selv.
Efter en voldelig relation kan noget i nutiden derfor vække reaktioner, der minder om dem, personen havde under volden. Det kan være en bestemt tone i stemmen, en konflikt, en person der virker vred, en bestemt lugt, et sted eller en situation, der minder om tidligere oplevelser.
Ved retraumatisering kan den udsatte for eksempel opleve:
- Stærke følelsesmæssige reaktioner
En situation kan udløse intens frygt, vrede, sorg eller uro, som kan føles større end det, der sker lige nu. Det kan være svært selv at forstå, hvorfor reaktionen bliver så kraftig. - Kroppens alarmberedskab
Kroppen kan reagere med stresssymptomer som hjertebanken, spændinger, søvnproblemer, uro eller en følelse af at være i fare, selvom personen faktisk er i sikkerhed. - Genoplevelser
Nogle kan opleve flashbacks, påtrængende minder eller en følelse af at være tilbage i den tidligere situation. Det kan være følelsesmæssigt, kropsligt eller gennem sanseindtryk. - Undgåelse og tilpasning
For at undgå de ubehagelige reaktioner kan den udsatte begynde at undgå bestemte steder, mennesker eller situationer eller tilpasse sin adfærd for at føle sig mere sikker.
I forbindelse med partnervold kan retraumatisering blandt andet opstå efter kontakt med en tidligere partner, møder i forbindelse med samvær om børn, retlige processer eller andre situationer, hvor den udsatte igen møder noget, der minder om volden eller den manglende kontrol.
Retraumatisering kan også ske i mødet med hjælpesystemer, hvis den udsatte ikke føler sig hørt, forstået eller tryg. At skulle fortælle sin historie flere gange eller blive mødt med tvivl kan for nogle opleves som yderligere belastende.
Det er vigtigt at forstå, at reaktioner efter vold ikke kun handler om det, der sker i øjeblikket. De kan være en del af kroppens forsøg på at beskytte personen efter tidligere oplevelser af fare.
Når en person oplever retraumatisering, betyder det ikke, at personen er tilbage ved udgangspunktet. Det betyder, at noget vigtigt og smertefuldt er blevet aktiveret, og at der kan være brug for tryghed, støtte og tid til igen at mærke sikkerhed.
