Sexting

Sexting kan eksempelvis være en flirtende besked, et nøgenbillede eller en seksuel video, som sendes mellem to mennesker. Når det sker frivilligt og med respekt for hinandens grænser, er det ikke i sig selv problematisk.

I et voldeligt eller kontrollerende forhold kan sexting dog få en anden betydning. En partner kan presse eller manipulere den anden til at sende intime billeder eller videoer. Det kan eksempelvis ske gennem gentagne opfordringer, skyld, trusler eller ved at sige, at man ikke elsker eller stoler på partneren, hvis man ikke sender noget.

Sexting kan også blive brugt som en måde at kontrollere eller overvåge en partner på. En partner kan kræve billeder som “bevis” på, hvor man er, hvem man er sammen med, eller hvad man laver. På den måde bliver noget, der ellers kan være intimt og frivilligt, en del af kontrollen.

En særlig risiko opstår, hvis intime billeder eller videoer bliver delt videre uden samtykke. Det kan være til venner, familie, kolleger eller på sociale medier. Nogle truer også med at dele billederne for at få en partner til at blive i forholdet, gøre noget bestemt eller undlade at fortælle andre om volden. Det kan være en måde at fastholde og kontrollere den udsatte på.

Det kan være svært at sige fra, hvis man allerede har sendt billederne frivilligt. Men det at have sendt et intimt billede til én person betyder ikke, at personen har fået lov til at dele det med andre. Samtykke til at sende et billede er ikke det samme som samtykke til, at billedet må gemmes, vises eller deles.

Efter et voldeligt forhold kan det også være svært at vide, om man tør bruge sexting igen. Nogle kan føle skam over billeder, de tidligere har sendt, eller være bange for, hvad en tidligere partner kan gøre med dem. Det er vigtigt at huske, at ansvaret for misbrug af intime billeder ligger hos den, der overskrider grænsen, ikke hos den, der oprindeligt sendte billedet i tillid til en anden.