Episode #26
PANELET: "Hvad gør jeg, når min seksualitet bliver brugt imod mig af min partner?"
- om partnervold i LGBT+ forhold
Når man har været udsat for vold, kan det at møde andre i samme situation være afgørende for at forstå, hvad man har været igennem. Men hvad sker der, når ens situation ikke er repræsenteret, fordi det heteroseksuelle forhold oftest er udgangspunktet? I dette afsnit drøfter vores panel dilemmaer om den særlige tvivl, der kan opstå, når ens seksualitet eller identitet bliver brugt imod én af partner. Om at søge spejling blandt andre voldsudsatte, men ikke helt føle, at ens historie passer ind – og om den særlige sårbarhed, der kan være forbundet med at tale om seksuel vold begået af en kvinde.
Panelet består i denne episode af Katrine og Anna (begge under pseudonym) samt Eva Goldfinger, psykolog hos LGBT+ Danmark.
STÅR DU SELV I ET DILEMMA?
Så skriv til os på kontakt@lulu.dk. Alle dilemmaer er velkomne – også dem du tøver med at sende ind – dog kan vi ikke garantere, at alle indsendte dilemmaer bliver taget op.


Svar