”Jeg håbede, vi kunne have den gode skilsmisse”

Efter ti år i et forhold præget af nedgørelser, kontrol og gaslighting, flyttede Anne på krisecenter med sin søn. Men selv efter bruddet forsatte volden i nye former.

I dette afsnit af Til Volden Os Skiller deler Anne sin historie om fortsættelsesvold – den psykiske og fysiske vold, der fortsatte, efter hun havde forladt sin eksmand.

Da drømmen om den gode skilsmisse brast

Som mange andre håbede Anne på en “lykkelig skilsmisse”, hvor hun og hendes eks kunne være gode forældre sammen for sønnens skyld.

“Jeg negligerede den fysiske voldelige episode og tænkte, at vi bare skulle finde en ny måde at være sammen på.”

Hun forsøgte at normalisere hans adfærd og forklarede sig selv, at “når han får et job, så bliver det sikkert bedre”.

Men virkeligheden blev en anden. Kontrollen eskalerede, og nedgørelserne fortsatte.

“Han skrev og skrev til langt ud på natten om alt det, jeg ikke duede til.”

Først gennem samtaler med rådgivningstilbud som Danners Sig Det Til Nogen og Lev Uden Vold blev det tydeligt for hende, at hun havde levet i et voldeligt forhold, og at volden fortsatte.

Turning point: Vejen til krisecenteret

Sommeren 2023 blev et vendepunkt. Kommunikationen fra hendes eks blev mere aggressiv, hendes søn begyndte at blive inddraget i konflikterne, og frygten voksede.

“Jeg kunne pludselig mærke, hvor ubehageligt det var, at der ikke var lås på dørene.”

Et møde med to kvinder, der selv havde boet på krisecenter, gav hende modet til at tage springet.

“Jeg så, at de var velfungerende kvinder – og det fik mig til at tænke: Hvis de kan, så kan jeg også.”

Den næste dag pakkede hun og sønnen i hemmelighed deres ting og cyklede direkte til krisecenteret.

At navigere i fortsættelsesvolden

Selv efter at være flyttet i egen lejlighed, er Anne stadig nødt til at have kontakt med sin eks på grund af deres fælles søn. Dermed stoppede volden heller ikke, selvom hun nu både havde sæt volden i øjnene, var flyttet på krisecenter og havde brudt med faren til hendes barn. Men hun besluttede, at hun måtte finde en måde at være med det på. For samarbejdet ville med al sandsynlighed fortsætte mange, mange år frem.

Hun beskriver sin strategi sådan:

• Fakta frem for kamp:
  “Jeg forsøger altid at sende dokumentation, så hans påstande mødes af fakta.”
• Netværk og fællesskab:
  “Jeg sørger for ikke at stå alene. Jeg bliver klogere og bekræftet af andre kvinder, der har været igennem det samme.”
• At vælge sine kampe:
  “Jeg involverer mig ikke i lange korrespondancer. Jeg fokuserer på vores søn.”
• Taknemmelighed og humor:
  “Jeg har holdt en taknemmelighedsmiddag for mine venner. Det var en milepæl!”

Men selv om hun har brudt med forholdet, er hun ærlig om, at volden stadig er en del af hendes liv:

“Jeg vil mest af alt beskrive min situation som stadig værende i det. Jeg vil gerne være stemmen fra der, hvor man ikke er ovre det endnu.”

Anne er et alias og ikke kvindens navn, som dog er LULU bekendt.