☰ ☰

Jeg ved ikke længere hvem jeg er

12/02/2026 Anonymous · år 2026-02-12T14:08+01:00

Kære LULU

Jeg har levet mange år i et voldeligt forhold, og her 4 år efter jeg kom ud af det med mine to teenagebørn, forstår jeg ikke hvorfor jeg ikke har det bedre. Udadtil fungerer mit liv normalt, tror jeg, men indeni føler jeg mig sådan lidt i stykker.

Jeg har en kæmpe følelse af tvivl indeni, især om mig selv. Jeg oplever, at jeg har mistet kontakten til mig selv og tvivler på næsten alt, der handler om mig. Det er flovt at skulle sige, men jeg ved ikke længere helt normale ting som: Hvad kan jeg li at spise? Hvilken musik er min smag? Hvad gør mig glad at lave? Jeg kan bruge uendelig energi på små valg og ender ofte med at lade andre bestemme. Jeg føler mig gennemsigtig, hvor jeg oplever at mine veninder bare har en holdning om børneopdragelse, politik, kost og sundhed osv.

Det føles, som om jeg i mange år har tilpassede mig så meget for at undgå konflikter, at jeg langsomt forsvandt. Nu hvor forholdet er slut, og jeg har mere tid til mig selv, burde jeg måske føle frihed- men i stedet føler jeg mig tom og faret vild.

Jeg skammer mig over, at det stadig fylder så meget, når der er gået flere år. Er det normalt at have det sådan så længe efter? Og hvordan begynder man at finde sig selv igen, når man ikke længere ved, hvem man er?

1

Svar fra Lulu

Kære du

Tak for dit åbne og ærlige brev. Det du beskriver så fint, ved vi at mange der kan genkende. Det er desværre meget almindeligt når man har levet i et voldeligt eller psykisk kontrollerende forhold, at have svært ved at finde sig selv igen bagefter. Der er slet ikke noget galt med dig, og du er ikke bagud eller “for langsom” i din proces, men vi forstår din frustration. 

I relationer der er præget af vold, trusler eller konstant uforudsigelighed, lever man i det, vi fagligt kalder kronisk stress eller en traumetilstand. Kroppen er i alarmberedskab, og overlevelse kommer før det at fornemme sig selv. Mange lærer, helt nødvendigt, at tilsidesætte egne behov, egne grænser og holdninger, for at undgå en eventuel konflikt. Over tid kan det føre til et tab af kontakt til egne præferencer, værdier – ja, følelsen af ”hvem er jeg”. 

Særligt psykisk vold og gaslighting kan skabe dyb selvtvivl. Når ens oplevelser gentagne gange bliver underkendt eller vendt imod én, kan man begynder at tvivle på sin egen dømmekraft. Det kan sætte sig som en varig usikkerhed på: “Kan jeg stole på mig selv?” Derfor er det meget forståeligt, at din mavefornemmelse føles slukket. 

Det, du oplever som tomhed, kan også hænge sammen med en beskyttelsesmekanisme, hvor man kobler sine følelser fra, for at kunne holde ud. Når faren er ovre, kan der gå lang tid, før nervesystemet tør give slip, og før adgangen til at mærke sin egen lyst, nysgerrighed og retning langsomt vender tilbage. 

Det kan for nogle give mening at kombinere kropslige øvelser, der regulerer nervesystemet, med viden om vold og traumer. Det kan være en vej til at give krop og sind ro til at komme ud af overlevelsestilstanden – og ind i en ny version af dig selv, hvor du skal til at finde ud hvem du er. 

At finde sig selv igen handler sjældent om store svar, men om små, venlige eksperimenter: at lægge mærke til det, der giver bare en anelse ro eller en lille nysgerrighed på noget, en lyst eller ikke lyst til noget – og langsomt genopbygge tilliden til din egen indre stemme.  

At det fylder fire år efter, betyder ikke, at du sidder fast, men måske at du først nu har fået plads og ro til at mærke det, der blev sat på pause.  

Heling følger ikke en tidsplan, det er noget der tager tid og selvkærlighed.  

De kærligst hilsner til dig fra team LULU og Ellen 

SKRIV EN KOMMENTAR

Andre læser

Find flere breve
Forlad siden