Hvad skal jeg gøre?

Svar fra Lulu

Kære dig

Hvor er det godt at du skriver til os. Det lyder svært at være alene med alle de tanker og følelser. Jeg bider mærke i at du skriver, jeg har fået nok.

Det er virkelig en følelse, du skal holde fast i. For det du beskriver, med at få kastet noget i hovedet, skubbet og sparket, det er vold. Både det fysiske og psykiske, du beskriver, er ikke småting. Det er ikke noget nogen af jer skal leve med. Og det giver virkelig mening, at du kan føle dig ødelagt, for vold ødelægger.

Det kan være, at du er i tvivl om din egen reaktion. Om du selv ”var ude om det”. Især når der var et vidne, hans mor, som normaliserede en sådan episode. Den tvivl har mange kvinder, vi taler med.

Når man gennem længere tid bliver nedbrudt, presset eller talt grimt til, og ikke lyttet på eller respekteret, kan en normal reaktion være, at man kan komme til at sige noget eller handle vredt i affekt. Simpelthen fordi man er blevet drevet så langt ud af den anden, som ikke vil tale ligeværdigt om problemet.

Så det er vigtigt at skelne mellem det at reagere i affekt, i en presset situation, og det at have et gentaget mønster, hvor man systematisk nedbryder, truer, skader eller ydmyger den anden. Det du beskriver lyder som en frustreret affekt-reaktion. Det gør dig ikke til den voldelige part, men det er et meget rødt flag om, at noget er helt galt i jeres relation.

Samtidig er det vigtigt at have dit barn for øje. Små børn mærker stemninger, konflikter og uro – også selvom de er helt små. Det lyder meget usundt og utrygt for jer begge at være i.

Det er kun forståeligt, at du er varsom med hvem du deler noget med. Nogle gange, når man ikke helt selv ved, hvad det er der sker, kan det være svært at tale med andre om det.

Men vi vil virkelig anbefale dig alligevel at finde lidt mod til at tale med en du er tryg ved. En veninde eller noget familie, og evt. vise dem det her spørgsmål, du har sendt ind. Det er en måde, du kan stå lidt mindre alene.

Der er flere steder, du også kan søge anonym rådgivning for at finde ud af hvilken hjælp og støtte, der vil være bedst for dig og din datter lige nu. Flere lokale krisecentre er åbne for en telefonsnak, og ellers er Lev Uden Volds hotline døgnåben på tlf. 1888 og her kan du anonymt tale med dem om din situation.

Vi sender dig en masse styrke og mod til at tage et skridt frem, og tale med nogen om det du står i.

De kærligste hilsner fra LULU