Grænser
Når man har levet i et voldeligt forhold, kan det være svært at mærke og stå ved sine egne grænser. Måske er de blevet overskredet igen og igen – både fysisk, psykisk eller seksuelt – så meget, at det kan føles uklart, hvor ens grænser egentlig går. Mange kvinder fortæller, at de efter volden tvivler på sig selv.
“Er det mig, der overreagerer?”
“Må jeg godt sige fra?”
Vold nedbryder ofte ens fornemmelse af selvværd og ret til at sige nej. Hvis man gennem længere tid har fået at vide, at ens behov ikke betyder noget – eller er blevet mødt med vrede, når man satte en grænse -kan det føles utrygt eller forkert at stå fast.
Det er vigtigt at understrege: Dine grænser er vigtige. Du har ret til at sige nej, til at blive lyttet til og til at føle dig tryg i dine relationer. Og der kan være alt mulig grund til, at det kan føles svært lige nu.
At lære at mærke og respektere sine egne grænser igen kan tage tid – men det er en vigtig del af at hele efter vold. Her på siden finder du både stemmer fra både kvinder, der har oplevet, at det er svært at finde egne grænser, og fra fagprofesionelle, der i deres møde med kvinder udsat for vold arbejder med grænsesætning.
Hvorfor er det så svært at forlade et voldeligt forhold?
Mange har måske hørt fra andre eller spurgt dig selv: ”Hvorfor gik jeg ikke bare?”. En af forklaringerne er, at de voldelige handlinger oftest ikke er noget, der starter fra den ene dag til den anden – og ofte eskalerer de og/eller ændrer form over tid. I denne video taler vi derfor om bl.a. voldsspiralen, når vi sætter spot på de mekanismer, der kan gøre det svært at forlade en partner, der udøver vold.
UDVALGTE FRA PODCAST
AKTIVITETER
Hos LULU har vi en række forskellige aktiviteter, der alle henvender sig til dig, der har oplevet vold i et parforhold.
Vi har både online aktiviteter og aktiviteter hvor vi mødes. Bliv en del af fællesskabet.

BEGREBER Fra ordbogen
Traumebinding
Traumebinding, også kaldet “trauma bonding” på engelsk, er en kompleks psykologisk tilstand, der kan opstå i et forhold præget af vold og misbrug. Den der…
PTSD (Posttraumatisk stresslidelse)
Posttraumatisk stresslidelse (PTSD), som følge af partnervold, er en psykisk tilstand, der kan forekomme hos en person, der har været udsat for vedvarende traumatiske, voldelige…


