Sorg & savn

Når man forlader en voldelig partner, kan man opleve en bølge af forskeligrettede følelser, som kan være svære at forstå. Mange oplever, at de føler både lettelse og frihed – men at sorg over bruddet og savn til ekspartneren også kan indfinde sig. Det kan være forvirrende at savne en person, der har gjort én ondt, men det er en helt naturlig reaktion.

Et forhold, hvor der blevet udøvet vold, har også ofte indholdt øjeblikke af kærlighed, håb og drømme om et fælles liv. Når forholdet slutter, kan man derfor sørge over både de gode minder, over det, man ønskede, forholdet kunne have været, og over de fremtidsdrømme, der aldrig blev til virkelighed.

Sorgen kan også handle om tabet af en hverdag, en familie eller en identitet. Selv når man ved, at beslutningen om at bryde var den rigtige, kan man stadig savne det velkendte – også selvom det velkendte var utrygt.

Det er vigtigt at vide: Sorg og savn betyder ikke, at du har taget en forkert beslutning. Det betyder, at du er et menneske, der har elsket, håbet og drømt – og som nu skal finde en ny vej. At give plads til sorgen er en del af helingsprocessen.
Med tiden kan sorgen forvandle sig til styrke og nye muligheder.

Hvordan får jeg ro, når min krop er i uro?

Det er en naturlig konsekvens at mærke udsving i nervesystemet (f.eks. ekstrem træthed, uro eller stress), når man har været udsat for vold. Selvom man ikke kan styre dit nervesystem, kan man hjælpe det med at få mere ro. I denne video sætter vi spot på, hvordan man over tid kan skabe en større kropslig balance og giver dig konkrete øvelser.

UDVALGTE FRA BREVKASSE

  • Hvordan opgiver jeg håbet om, at det kan blive bedre?

  • Jeg er slidt

  • Savner min eks og skammer mig

BEGREBER Fra ordbogen

AKTIVITETER

Hos LULU har vi en række forskellige aktiviteter, der alle henvender sig til dig, der har oplevet vold i et parforhold.

Vi har både online aktiviteter og aktiviteter hvor vi mødes. Bliv en del af fællesskabet.

Forlad siden