Silent treatment

Silent treatment kan eksempelvis være, at en partner pludselig holder op med at tale, svarer kort eller slet ikke, vender ryggen til eller nægter at have nogen form for kontakt. Det kan komme efter en uenighed, et nej eller noget, partneren ikke bryder sig om.

Det er vigtigt at skelne mellem at have brug for ro efter en konflikt og bevidst at bruge tavshed som straf. I et sundt forhold kan man have brug for at trække sig og sige: “Jeg har brug for lidt tid, så kan vi tale sammen senere.” Ved silent treatment bliver tavsheden i stedet brugt til at skabe utryghed eller få den anden til at rette ind.

Når man lever med vold eller kontrol, kan silent treatment blive en del af et større mønster. Den udsatte kan begynde at gå på æggeskaller og bruge meget energi på at finde ud af, hvad der udløste tavsheden, og hvordan den kan få partneren til at tale igen. Man kan komme til at undskylde for ting, man egentlig ikke mener, opgive egne behov eller gøre ting, man ikke ønsker, bare for at få kontakten tilbage.

For nogle kan tavsheden være mere skræmmende end et skænderi. Hvis man på forhånd ved, at der kommer kulde, afstand eller tavshed, hvis man siger fra, kan det langsomt påvirke ens mulighed for at sætte grænser. Man lærer måske, at det er tryggere at gøre det, partneren ønsker, end at risikere at blive ignoreret.

Silent treatment kan også fortsætte efter et brud. En tidligere partner kan eksempelvis bruge tavshed til at skabe usikkerhed, holde den anden hen eller skifte mellem kontakt og afvisning. I nogle tilfælde kan det være en del af fortsættelsesvold, hvor kontrollen fortsætter, selv om forholdet er slut.

Det er ikke tavshed i sig selv, der er problemet. Det afgørende er hensigten og mønsteret. Alle mennesker kan have brug for afstand og tid til at falde til ro. Men når tavshed igen og igen bruges som straf, manipulation eller kontrol, kan det være psykisk vold.