Overvågning
At blive udsat for overvågning af sin partner eller ex partner er en kontrolmekanisme, hvor den voldelige partner systematisk overvåger den anden, for at begrænse dennes frihed og selvstændighed. Det er en form for psykisk vold, der ofte skaber frygt, usikkerhed og en konstant følelse af at være under observation. Overvågning bruges som et redskab til at udøve magt over den anen og sikre, at den udsatte ikke kan handle frit uden at blive “straffet” eller konfronteret. Overvågning kan også ske, efter relationen er ophørt, og kan i begge tilfælde også være forbundet med chikane og stalking.
Overvågning kan ske ad flere veje, herunder:
Digital overvågning: herunder bl.a. ved at
- Partneren kræver adgang til den udsattes telefon, beskeder, mails eller sociale mediekonti eller får adgang hertil af den udsatte
- Partneren installerer spyware/software på den udsattes telefon eller computer for at læse beskeder, overvåge opkald eller følge internetaktivitet uden denne er vidende herom
- Partneren installerer tracking-apps til at spore, hvor den udsatte befinder sig
Fysisk overvågning: herunder bl.a. ved at
- Partneren dukker op uanmeldt på den udsattes arbejdsplads, hos venner eller familie.
- Partneren forfølger den udsatte, fx på vej hjem fra arbejde eller under daglige gøremål, for at holde øje med, hvem denne mødes med.
- Partneren opsætter overvågning i hjemmet ved brug af kameraer eller mikrofoner for at holde øje med den udsattes bevægelser eller samtaler.
Økonomisk overvågning: herunder bl.a. ved at
- Partneren overvåger den udsattes forbrug ved at kræve adgang til deres bankkonti, tjekke kvitteringer eller gennemgå deres budget.
Overvågning er både med og uden den udsattes vidende, en krænkelse af den ens privatliv. Overvågning betyder en begrænsning af frihed og handlerum og er en stor psykisk belastning for den udsatte, der konstant skal navigere i, hvad den voldelig part ser og hører. Samtidig kan overvågning begrænse den udsattes kontakt med venner og familie og gøre det sværere at søge hjælp.
