Voldens cyklus (Cycle of Abuse)
Voldens cyklus beskriver et mønster, som mange oplever i voldelige parforhold, hvor perioder med spændinger, vold og fortrydelse gentager sig igen og igen. Cyklussen kan gøre det svært at forstå, hvorfor det kan være så vanskeligt at forlade et voldeligt forhold. Ikke alle voldelige relationer følger dette mønster, men mange kan genkende dele af det.
I mange voldelige forhold udvikler volden sig ikke som enkeltstående episoder, men som et mønster, der gentager sig over tid. Hver fase påvirker den udsatte og kan gøre det sværere at bryde ud af forholdet.
Spændingsfasen
Spændingen begynder langsomt at opbygges. Den voldelige partner kan blive mere irritabel, kritisk eller kontrollerende. Jalousi kan fylde mere, og der kan komme flere beskyldninger, overvågning eller krav om at forklare sine handlinger. Mange beskriver følelsen af at “gå på æggeskaller”, hvor de hele tiden forsøger at undgå at gøre noget, der kan udløse vrede eller vold. Den udsatte bruger ofte mange kræfter på at skabe ro og forsøger måske at tilpasse sig partnerens behov i håbet om, at konflikten kan undgås.
Voldsfasen
Spændingerne bliver så store, at de udløser vold. Volden kan være fysisk, psykisk, seksuel, digital eller økonomisk og kan variere i alvor og omfang. For mange kommer volden ikke som en overraskelse, men som noget, de har mærket bygge sig op gennem længere tid.
Fortrydelsesfasen
Efter volden kan den voldelige partner virke oprigtigt ked af det, undskylde eller love, at det aldrig vil ske igen. Nogle bliver ekstra omsorgsfulde, kærlige eller opmærksomme. Der kan komme gaver, blomster eller løfter om forandring. Denne fase kan give håb om, at volden var en engangsoplevelse, eller at forholdet kan ændre sig og blive, som man har ønsket det.
For mange er det netop håbet om forandring, der gør det svært at forlade forholdet. Den kærlige side af partneren kan føles ægte, og ønsket om at bevare familien eller troen på fremtiden kan få den udsatte til at blive.
Efter en periode begynder spændingerne ofte langsomt at vende tilbage, og cyklussen starter igen. Over tid oplever nogle, at volden bliver mere alvorlig, mens perioderne med undskyldninger og ro bliver kortere.
Voldens cyklus kan få den udsatte til at tro, at volden kunne være undgået, hvis bare man havde sagt eller gjort noget anderledes. Mange tager ansvaret på sig og forsøger at ændre deres egen adfærd for at forhindre næste voldsudbrud. Men ansvaret for volden ligger altid hos den person, der vælger at bruge den.
Det er vigtigt at vide, at ikke alle voldelige forhold følger denne cyklus. I nogle relationer er kontrollen og frygten konstant, uden tydelige perioder med fortrydelse eller ro. Uanset hvordan volden ser ud, er den aldrig den udsattes skyld. Læs også om Coercive control.
