Pårørende – min datter var udsat for psykisk vold

Jeg håber at brevkassen også kan være behjælpelig med rådgivning ift pårørende og den sårbare situation, som min 26-årige datter aktuelt befinder sig i efter at hun over en årrække har været udsat for psykisk vold af sin tidligere kæreste som hun var sammen med i 6 år (og de boede sammen 3 år).

Kort tid efter bruddet – som dog strakte sig over ihvertfald 10 måneder – blev hun visiteret til gruppeforløb for ofre for psysisk vold da der blev mere og mere klart for hende at hun havde været udsat for psykisk vold. Desværre er ventetiden lang (6-9 mdr). Forhåbentlig får hun plads i gruppeforløbet om 1 mdr.

Men heldigvis har hun meget tætte veninder, ligesom vi forældre og søskende er meget taknemmelige over hendes åbenhed og fortrolighed.

Det meget positive i øjeblikket er at opleve hendes gamle stærke gode gå-på-mod komme frem igen, men samtidigt også hårdt at stå på sidelinien at vide at hun er meget sårbar efter at have været udsat for så mange psykiske overfald af ekskæresten. Vi har i familien derfor sat vores store lid til at hun snart kommer i gruppeforløbet.

Men det meget bekymrende nu er, at vi fornylig blev bekendte med at hun var begyndt at date en fyr (det er så sket nok 3 mdr efter at hun endeligt afsluttede al korrespondance med ekskæresten).

Jeg gik nærmest i chok – hun er jo så utroligt sårbar…… Det gode der skete var at hun havde en uoverensstemmelse med daten hvorfor vi så troede at hun stoppede med at se ham. Men nej ……

Det er ikke mindst også meget bekymrende er at hun har en stærk tiltrækning på det modsatte køn – hun er meget smuk – og vi har i familien ad flere omgange advaret hende mod at gå ind i et nyt forhold ….. med stor risiko for at hun møder en psykopat.

Sidste nye er så at de fik løst uoverensstemmelsen – og nu siger at han bare er en hun “hænger ud med”…. Men dette koncept tror jeg slet ikke på, jeg vil næsten kalde det et “surrealistisk eksperiment”. Hun har ydermere sagt at de også skriver sammen dagligt …..

Og så sent som i går – da hun skulle ses med fyren – var jeg nødt til at ringe til hende og fortælle at jeg har en rigtig dårlig mavefornemmelse ift ham fyren. Hun sagde jeg slet ikke skal være bekymret – at “hun jo bare hænger ud med han”. Jeg forsøgte flere gange at sige til hende at ham fyren jo et vildt interesseret i hende …… Han arbejder i en meget ekstrovert branche og jeg har rigtig dårlig mavefornemmelse ift hans personlighed.

Men når jeg ser bort fra min frygt ift risikoen for hans personlighed, så ser jeg desværre stor risiko for at hun bliver yderligere psykisk nedbrudt ved at indlede et forhold til ham, at mønstret gentager sig ……

I min optik passer hun allerbedst på sig selv ved at få bedre indsigt i hendes sårbare situation i gruppeforløbet – at få helet de gamle sår og herigennem at genvinde styrke til at komme videre. Det tager lang tid at blive en stærk kvinde i hendes og en masse andre kvinders tilfælde. Men får hun ikke opbygget den styrke så er der stor risiko for at hun ender med en fatal nedbrydning.

Derfor – ingen dates i lang tid. Hvad der driver hende er behov for bekræftelse ligesom hun spejler sig i veninder der er i forhold. Alt sammen til trods for at jeg mange gange har sagt til hende at hun aldrig må tro at en mand kan gøre hende “lykkelig”. Den såkaldte “Lykke” / eller snarere taknemmelighed er kun noget hun selv kan skabe.

Pt befinder jeg mig nok i en choktilstand og så desværre foto af fyren for 3 dage siden. Det gav mig desværre et stort ubehag. Jeg føler på forhånd stor sorg fordi jeg fornemmer at hun kaster sig ud på dybt vand nu.

Kh
Charlotte