Skal jeg bevare kontakten til min eksmands børn?

Jeg har tidligere skrevet og fik et rigtig godt svar fra jer.

Jeg blev skilt for 2 1/2 år siden og er på mange måder kommet videre. Der hvor det godt kan være lidt svært, er hans to voksne børn, som jeg har kendt siden de gik i 1. og 3. klasse, og hans første ekskone, der gennem årene er blevet en af mine nære veninder.
Da jeg blev skilt lovede jeg de voksne børn at det ikke var dem jeg blev skilt fra. Lige nu bor begge børn med deres kærester nærmest lige ved siden af mig (indenfor 50 meter). Vi spiser sammen også med deres mor. Jeg har sagt til dem, at hvis de gerne vil have at deres far kommer til fødselsdage, er det Ok med mig, så kan vi hygge en anden dag, han kommer ikke hvis jeg kommer.
Ind imellem kan jeg dog ikke lade være med at tænke på, om mit liv ville være nemmere, hvis jeg ikke hele tiden tilbragte så meget tid sammen med dem. Pigen er fars pige og forsøger hele tiden at beskytte mig, ved ikke at fortælle mig ting. Vi har i mange år haft en fælles interesse og min eksmand købte tit billetter til os til forskellige musicals. Nu har lige været til musical med hans nye kone, for mig er det ok – men det gør mig ikke noget. Det der berører mig er at hun ikke føler hun kan fortælle mig det.
Tænker at det ville være nemmere for hende hvis vi ikke havde kontakten.

1

Svar fra Lulu

Kære du

Det lyder virkelig som om, du har fundet en måde at beholde nogle vigtige relationer efter din skilsmisse. Og det lyder også som om, du er meget opmærksom på ikke at sætte din eksmands børn i en situation, hvor de skal vælge mellem jer.

Det er faktisk en stor gave, du giver dem, når du siger: Hvis I gerne vil have jeres far med til en fødselsdag, så er det helt okay. Så finder vi bare en anden dag. Det er jo en måde at vise dem, at de ikke behøver tage ansvar for de voksnes relationer til hinanden.

Du spørger, om dit liv måske ville være nemmere, hvis du ikke havde så meget kontakt med dem. Det er et svært spørgsmål for mig at svare på, men måske kunne du spørge dig selv: Hvordan ville jeg have det hvis jeg havde mindre kontakt? Måske er det mest noget, du overvejer for deres skyld?

For i det du fortæller, lyder det som om relationerne også giver dig noget, som er godt. I har kendt hinanden i mange år, I har fælles minder og interesser, og du har fortsat en tæt relation til deres mor. Du lyder til at være et vigtigt livsvidne for dem også.

Jeg bliver særligt optaget af det, du fortæller om hans datter. Det kunne lyde som om, hun forsøger at passe på dig. Måske tror hun, at der er ting, du helst ikke vil høre om, og derfor holder hun dem lidt for sig selv. Det er jo egentlig en omsorgsfuld adfærd, men det kan også betyde, at hun kommer til at bære et ansvar, som egentlig ikke er hendes.

Hvordan ville det være hvis du forsigtigt viser hende, at hun ikke behøver beskytte dig, ved at sige noget i retning af:

“Jeg har hørt, at I var inde og se musical. Hvor fedt. Hvordan var den? Jeg vil gerne høre om den. Og jeg håber også, du ved, at du ikke behøver passe på mig ved at lade være med at fortælle mig ting om din far. Jeg bliver ikke ked af, at I har gode oplevelser sammen, bare fordi jeg ikke ser ham længere. Jeg er voksen, og jeg kan godt rumme det, han er jo DIN far. Jeg vil altid gerne høre om dit liv, også når det handler om ting du har lavet med ham.”

Det behøver ikke være en stor eller alvorlig samtale, men det er en vigtig pointe, du måske skal gentage nogle gange.

Når man har levet tæt på vold, konflikter eller en relation, hvor man hele tiden har skullet være opmærksom på andres reaktioner, kan man lære at holde igen med det, man siger. Man kan blive god til at mærke stemningen og tænke: Det her skal jeg nok lade være med at fortælle. Derfor kan det være SÅ betydningsfuldt at møde et menneske, der siger: Du må gerne fortælle mig det. Du behøver ikke passe på mine følelser.

Måske er det netop noget af det, du allerede er med til at give hans børn, at relationer ikke altid behøver være enten- eller. At man godt kan holde af forskellige mennesker på samme tid, og at man ikke behøver vælge side. OG at voksne godt kan være ansvarlige for deres egne følelser.

Det betyder selvfølgelig ikke, at du skal blive ved med at være tæt på dem, hvis kontakten på et tidspunkt bliver for svær for dig. Men du behøver ikke trække dig alene for at gøre det nemmere for dem.

Måske kan du i stedet blive ved med at være den voksne, der siger: “Du behøver ikke vælge. Du behøver ikke beskytte mig. Du må gerne have dit eget forhold til din far – og du må også gerne have dit eget forhold til mig.”

Tak for at dele dine tanker med alle os, og de bedste tanker til dig fra LULU

SKRIV EN KOMMENTAR

Forlad siden