Svar fra Lulu
Kære du
Det lyder virkelig som om, du har fundet en måde at beholde nogle vigtige relationer efter din skilsmisse. Og det lyder også som om, du er meget opmærksom på ikke at sætte din eksmands børn i en situation, hvor de skal vælge mellem jer.
Det er faktisk en stor gave, du giver dem, når du siger: Hvis I gerne vil have jeres far med til en fødselsdag, så er det helt okay. Så finder vi bare en anden dag. Det er jo en måde at vise dem, at de ikke behøver tage ansvar for de voksnes relationer til hinanden.
Du spørger, om dit liv måske ville være nemmere, hvis du ikke havde så meget kontakt med dem. Det er et svært spørgsmål for mig at svare på, men måske kunne du spørge dig selv: Hvordan ville jeg have det hvis jeg havde mindre kontakt? Måske er det mest noget, du overvejer for deres skyld?
For i det du fortæller, lyder det som om relationerne også giver dig noget, som er godt. I har kendt hinanden i mange år, I har fælles minder og interesser, og du har fortsat en tæt relation til deres mor. Du lyder til at være et vigtigt livsvidne for dem også.
Jeg bliver særligt optaget af det, du fortæller om hans datter. Det kunne lyde som om, hun forsøger at passe på dig. Måske tror hun, at der er ting, du helst ikke vil høre om, og derfor holder hun dem lidt for sig selv. Det er jo egentlig en omsorgsfuld adfærd, men det kan også betyde, at hun kommer til at bære et ansvar, som egentlig ikke er hendes.
Hvordan ville det være hvis du forsigtigt viser hende, at hun ikke behøver beskytte dig, ved at sige noget i retning af:
“Jeg har hørt, at I var inde og se musical. Hvor fedt. Hvordan var den? Jeg vil gerne høre om den. Og jeg håber også, du ved, at du ikke behøver passe på mig ved at lade være med at fortælle mig ting om din far. Jeg bliver ikke ked af, at I har gode oplevelser sammen, bare fordi jeg ikke ser ham længere. Jeg er voksen, og jeg kan godt rumme det, han er jo DIN far. Jeg vil altid gerne høre om dit liv, også når det handler om ting du har lavet med ham.”
Det behøver ikke være en stor eller alvorlig samtale, men det er en vigtig pointe, du måske skal gentage nogle gange.
Når man har levet tæt på vold, konflikter eller en relation, hvor man hele tiden har skullet være opmærksom på andres reaktioner, kan man lære at holde igen med det, man siger. Man kan blive god til at mærke stemningen og tænke: Det her skal jeg nok lade være med at fortælle. Derfor kan det være SÅ betydningsfuldt at møde et menneske, der siger: Du må gerne fortælle mig det. Du behøver ikke passe på mine følelser.
Måske er det netop noget af det, du allerede er med til at give hans børn, at relationer ikke altid behøver være enten- eller. At man godt kan holde af forskellige mennesker på samme tid, og at man ikke behøver vælge side. OG at voksne godt kan være ansvarlige for deres egne følelser.
Det betyder selvfølgelig ikke, at du skal blive ved med at være tæt på dem, hvis kontakten på et tidspunkt bliver for svær for dig. Men du behøver ikke trække dig alene for at gøre det nemmere for dem.
Måske kan du i stedet blive ved med at være den voksne, der siger: “Du behøver ikke vælge. Du behøver ikke beskytte mig. Du må gerne have dit eget forhold til din far – og du må også gerne have dit eget forhold til mig.”
Tak for at dele dine tanker med alle os, og de bedste tanker til dig fra LULU
