Er jeg helt skør eller opfører han sig forkert?

Svar fra Lulu

Kære dig

Tak for dit mod til at skrive. Det, du beskriver, er noget mange mennesker i belastende forhold kæmper med- altså tvivlen på det de oplever. Når man gennem lang tid har tilpasset sig en andens humør, vrede eller irritation, kan det blive svært at mærke, hvor ens egne grænser egentlig går.

Det der springer i øjnene i dit brev, er ikke, om din mand gør det “med vilje” eller ej. Det er hvordan det påvirker dig og børnene. Du beskriver at du konstant er på vagt, at du forsøger at undgå at gøre ting, der kan udløse hans vrede, at du og børnene ikke kan slappe af i jeres eget hjem, og at i må indrette jer efter hans humør. Det er en voldsom stor belastning at leve sådan gennem mange år.

Psykisk vold handler ikke kun om bevidst kontrol eller nedgørelse. Den kan også vise sig gennem gentagne mønstre af vrede, skældud, tavshed eller adfærd, der skaber utryghed og får andre til konstant at tilpasse sig. Det afgørende er ikke kun, hvad der ligger bag en adfærd, men hvordan den påvirker dem, der lever med den.

ADHD kan gøre det sværere at regulere følelser og håndtere frustrationer, men det forklarer ikke, at du og børnene skal leve med utryghed. En forklaring er ikke det samme som en undskyldning.

Jeg hæfter mig også ved, hvor meget ansvar du tager på dig. Flere steder i dit brev forsøger du at forklare hans reaktioner med din sygdom, hans ADHD, husprojektet eller andre belastninger. Men ingen mennesker er perfekte ægtefæller, og det er ikke et krav for at fortjene respekt, tryghed og omsorg i sit eget hjem. At du har smerter, begrænsninger eller behov, gør ikke vrede, råb eller utryghed acceptabelt.

Om det du oplever, kan betegnes som psykisk vold, kan jeg ikke afgøre. Men jeg kan godt forstå, at du reagerer på det, du oplever. Og nej du lyder ikke skør. Tværtimod lyder du som et menneske, der er begyndt at sætte ord på noget, du har båret alene i mange år.

Det er også positivt, at din mand tilsyneladende har lyttet, da du konfronterede ham. Hvis han oprigtigt ønsker forandring, vil det vise sig over tid gennem ændringer i hans handlinger og ikke kun gennem forståelse når i taler sammen. Så hold dig det for øje.

Hvis du har mulighed for det, kan det være hjælpsomt at tale med nogen der har viden om psykisk vold, som kan høre lidt mere ind til det i står i. Du kan evt. kontakte Lev Uden Vold på 1880- det er anonymt.

Ikke fordi du nødvendigvis skal forlade forholdet, men fordi det kan hjælpe dig med at få et mere klart blik på dine egne oplevelser og behov.

Det vigtigste, jeg har lyst til at sige til dig, er dette: Et hjem skal være et sted, hvor både voksne og børn kan sænke skuldrene. Når man gennem mange år har været nødt til at være på vagt over for en andens humør, er det helt rimeligt at begynde at spørge sig selv, om noget skal være anderledes. Det spørgsmål fortjener at blive taget alvorligt. ❤️

De kærligste hilsner fra LULU