Systemvold
Systemvold beskriver de situationer, hvor mødet med systemet eller omgivelserne bliver en yderligere belastning for en person, der har været udsat for vold. Det kan blandt andet ske, når volden bliver betvivlet, bagatelliseret eller vendt tilbage mod den, der har været udsat. Systemvold opleves ofte efter et brud, hvor den udsatte samtidig kan være i kontakt med myndigheder, retssystem, familie, venner eller andre professionelle.
- Når volden bliver betvivlet: den udsatte kan opleve at blive mødt med spørgsmål om, hvorvidt volden nu også var så alvorlig, som den bliver beskrevet. Det kan være spørgsmål som, hvorfor man blev i forholdet, hvorfor man ikke gik tidligere, eller hvorfor man ikke anmeldte volden.
- Når ansvaret flyttes: i stedet for at fokusere på den vold, der er blevet udøvet, kan opmærksomheden komme til at handle om den udsattes egne handlinger. Det kan eksempelvis være spørgsmål til, hvordan man har reageret, kommunikeret eller håndteret situationen. Det kan skabe en oplevelse af, at ansvaret for volden bliver placeret hos den, der er blevet udsat.
- Når volden bliver gjort usynlig: psykisk vold, kontrol, økonomisk vold og andre former for vold kan være svære at dokumentere og forstå udefra. Når der ikke findes synlige skader eller entydige beviser, kan den udsattes fortælling blive mødt med tvivl eller opfattes som en konflikt mellem to parter frem for som vold.
- Når omgivelserne vælger side: efter et brud kan familie, venner eller fælles netværk have svært ved at forstå eller acceptere fortællingen om vold. Nogle kan fortsat have kontakt med den tidligere partner eller opleve, at begge parter har en del af ansvaret. Det kan efterlade den udsatte med en følelse af at stå alene med sin oplevelse.
- Når systemet bliver en forlængelse af konflikten: i nogle tilfælde kan den tidligere partner bruge myndigheder, økonomi, børn, samvær eller andre systemer til fortsat at skabe pres og konflikter. Det kan betyde, at volden ikke opleves som afsluttet, selvom parforholdet er ophørt.
Systemvold handler ikke om, at systemer, myndigheder eller andre mennesker nødvendigvis har til hensigt at skade. Begrebet beskriver den ekstra belastning, der kan opstå, når den udsatte ikke bliver mødt på en måde, der tager voldens karakter og konsekvenser alvorligt.
For mennesker, der har været udsat for partnervold, kan det være særligt belastende at skulle fortælle sin historie igen og igen, samtidig med at oplevelserne bliver vurderet, betvivlet eller fortolket som almindelig konflikt. På den måde kan mødet med omverdenen opleves som endnu en situation, hvor man skal kæmpe for at få sin virkelighed anerkendt.
